10 ting jeg elsker ved efteråret

Efterår ♡.

 

Jeg kan så godt lide efteråret! Den har sin helt egen charme, er fyldt med hygge og comfy mad. Nogle af de ting som jeg holder aller mest af ved denne skønne årstid, kan du læse om lige her.

10 ting jeg elsker ved efteråret:
  1. At kunne nyde en gåtur i klart solskinsvejr og mærke den forfriskende, kolde luft. Jeg elsker at gå tur i naturen. Allerhelst i nogle af skovene på Møn, som jeg kender så godt. Der er noget næsten udrensende ved at mærke efterårsvindens skære ind i kinderne og trække den kolde, rene luft ned i lungerne.
  2. At spise Ingrid Marie æbler fra mine forældres have. Jeg er helt vild med danske æbler! De har så meget smag og kan bruges til alt fra æblekage og i salater.
  3. At pakke mig ind i tæpper på sofaen og hygge med håndarbejde. Jeg elsker at krumme mig sammen i et hjørne af sofaen med masser af puder og et tykt tæppe. Her kan jeg sagtens få et par timer til at gå med at strikke eller hækle.
  4. At finde efterårsgarderoben frem; sweatre, støvler, halstørklæder. Jeg føler mig rigtig godt tilpas i efterårsmoden, da den indbyder til et afslappet look. Samtidig er temperaturen endnu på et niveau, hvor det ikke er nødvendigt at finde de store, klodsede støvler frem og dynjakken, der gør dig X antal kilo tungere at se på.
  5. At se naturen skifte farve. At få en fornemmelse for årstidens skiften ved at komme ud i naturen og se de skønne, varme rød-orange farver.
  6. At det er sæson for en masse gode, nordiske råvarer: rodfrugter, kål, blommer og æbler. Efteråret bugner med friske, sunde råvarer og bringer fornyelse ind i køkkenet.
  7. Oplagte hyggestunder: Kastanjedyr, bage æblekage eller blot hygge med en film eller brætspil på en regnvejrsdag.
  8. Sommerhus med familien. Vi tager altid en forlænget weekend i sommerhus med familien sidst på efteråret. Der afholdes altid en “før-julefrokost”, der er tid til brætspil og afslapning.
  9. De mørke aftener med stearinlys. Et flakende stearinlys i vindueskarmen er altid en god stemningssætter.
  10. At vi nu er julen lidt nærmere. Julen er intet mindre end vidunderlig ♡ . Den traditionsrige tid sætter nogle rammer, så vi er mere til stede og nærværende overfor dem vi elsker.

 

Hvad holder du  mest af ved efteråret?

Forfatter

Jeg har en bachelor i Fødevarer og Ernæring fra KU, og er nu kandidatstuderende på uddannelsen Fødevareinnovation og Sundhed. Min uddannelse har givet mig bred indsigt i emner som fødevareinnovation, fødevarekemi, måltidssociologi og udvikling af madpræferencer.

2 Kommentarer

  1. Åh hvor er det en hyggelig liste du har der! Er netop faldet over din blog som jeg allerede har trykket “Follow” på 🙂
    En af mine klare efterårsfavoritter er kastanjer, dem laver jeg dørkranse af, og så er børnenes lommer ofte fulde af kastanjer de finder på deres vej- smukke bløde kastanjer der passer lige i en børnehånd. Efterår er også græskarsæson, og de nydes både bagte, fyldte, i supper og som lygtemænd. Og så begynder jeg allerede nu at se Jul med Ernst på tv2 play, så kan jeg sidde og drømme om alle de herlige ting jeg gerne vil lave i december… jeg drømmer nok lidt mere, end jeg rent faktisk laver.

    • Anja Suldrup Svar

      Hej Mette, fedt du vil følge med og tak for din hyggelige kommentar ♡! Ja, der er bare noget rigtig hyggeligt ved kastanjer! Der går helt barn i mig, så i mine lommer vil du også ofte kunne finde en kastanje. De er så silkebløde at det nærmest er helt terapeutisk. Dét med at gå og drømme om alt det man gerne vil nå, kan jeg godt genkende. Tiden går bare så stærkt!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.