Spinattærte med hytteost og hasselnødderDet sker alt for sjældent, at vi får tærte herhjemme. Men det lykkedes igår, hvor det blev til en dejlig frisk spinattærte med hytteost og hasselnødder – smæk fyldt med proteiner fra både æg og hytteost. Virkelig en skøn og værdsat kontrast her i den (til tider) fede juletid!

Det er egentlig en skam, at vi ikke laver tærte noget oftere, for det er en skøn måde at komme af med køleskabsrester og der er altid mad tilbage, så der er til en nem madpakke dagen efter. Jeg nyder i hvert fald lidt variation i forhold til min sædvanlige rugbrødsmad! Især på en skøn decemberfredag som idag, hvor der er fuldt skema; først undervisning i food neuphobia, derefter julegaveshopping og i aften indløsning af min fødselsdagsgave fra kæresten – en tur ind i Det Kongelige Teater og se Nøddeknækkeren. Jeg glæder mig!



Tærtebunden er bagt på en blanding af hvede og rugmel – men du kan bruge lige præcis den type fuldkornsmel du vil – gerne den du allerede har stående i skabet. Hvis du vil have lidt gode tips og tricks til hvordan du får den perfekte, sprøde tærtebund, så tjek min tærtebundsguide ud! Og hvis du vil være lidt mere sæsonbevidst, kan spinat udskiftes med grønkål, som snittes fint og får en tur på panden før den kommes på tærtebunden.

Spinattærte med hytteost og hasselnødder
Print
Spinattærte med hytteost og hasselnødder
Antal: 4 personer
Forfatter: Anja Suldrup
Ingredienser:
  • 1 portion tærtedej (se link herover)
  • 250 g frisk spinat
  • 250 g hytteost
  • 3 æg
  • 1 stor spsk skyr eller creme fraiche
  • 1 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • hasselnøddeflager
Sådan gør du:
  1. Se mit link til den perfekte tærtebund i teksten over opskriftsboksen.

  2. Skyl spinaten of slyng den værste mængde vand fra. Kom spinaten over på en varm pande og sauter indtil spinaten falder sammen. 

  3. Pisk æggene sammen med en gaffel og rør skyr, hytteost, sukker, salt og peber i. 

  4. Fordel dampet spinat på tærtebunden og hæld æggemassen henover. Drys med hasselnøddeflager. 

  5. Bages ved 180 grader i ca. 40 minutter eller til æggemassen har sat sig.

GemGem

GemGem

Skriv en kommentar