Jeg har nok verdens sejeste bedsteforældre! Selvom de nu har nået en alder, hvor de udover bedsteforældre også kan kalde sig for oldeforældre, så går de flere gange om året en god, lang tur (vi snakker 2-3 timer!!) igennem Klinteskoven og langs skrænten på Møn Klint. Denne gang var jeg med.

Og jeg havde sørget for fuldt opladet batterier til mit canon g5x powershot kamera, som hang om halsen på hele turen!

Vi startede i udkanten af Klinteskoven, hvor vi gik ind over et overdrev, for at nå ud til skrænten. Langs skrænten går man på krogede stier, der bugter sig op og ned i landskabet. Træernes rødder udgør både forhindringer, men også en hjælp, når de fungerer som naturlige trappetrin op ad bakkerne. Man skal nok få varmen af sådan en tur, uanset hvor koldt det så må være!

Vi fulgte mere eller mindre skrænten indtil vi nåede frem til Geocentret, hvor der var frokoststop (en tur på ca. halvanden time).  Vi fortsatte derefter igennem skoven, retur til bilen, som vi nåede efter omtrent tre kvarters tid.

Møns Klint er på alle måder det smukkeste, vildeste og mest forbløffende stykke natur Danmark kan byde på! Især her om efteråret, hvor alle træerne skifter farve.

Men ligesom en fynbo synes Fyn er fin, så synes en indfødt Mønbo jo også at Møn er øen. Jeg kan nok ikke helt sige mig fri for, at være rimelig farvet af at være indfødt Mønbo!

Men selv hvis jeg skulle være helt upartisk, så er Møns Klint altid et besøg værd. Og skolernes efterårsferie er den perfekte mulighed for at komme afsted. For udover at se selve klinten (hvilket er årsag nok til at komme afsted), så er der også Geocentret , hvor man kan lære om klintens skabelse, forhistoriske dyr og meget mere på et kreativt, legende niveau, hvor både børn og voksne kan være med. Det er efterhånden nogle år siden jeg selv besøgte Geocenteret, men jeg husker det som en rigtig god og lærerig oplevelse!

I denne omgang nøjedes vi med smørrebrød i restauranten – morfar gav.

Skriv en kommentar